"Byens Hold" (29/11/97)
Denne mail skal absolut ikke opfattes som en hademail, men udelukkende fakta krydtret med et par enkelte følelsesmæssige udtalelser, da jeg er af den overbevisning at rigtig klubfølelse, ikke udelukkende skabes af dygtige pengemænd med god forstand på image og markedsføring.
Jeg vil herved komme med et par kommentarer til dem som mener, at FCK hører hjemme i byen "byens hold", eksempelvis Østerbro er nævnt.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege at FCK IKKE er eller bliver et københavner hold. Måske vil fusionen, som var en forudsætningen for etablering af klubben, være glemt om 20 år, men FCK er og forbliver en FUSIONSKLUB mellem en Frederiksberg klub, (Frederiksberg er ikke København) og en Gentofte klub (Gentofte er som bekendt heller ikke København).
At klubben er benævnt FC København gør dem ikke til en Københavner klub - Rigtige Københavner klubber er derimod Frem, B93, Fremad Amager, Vanløse, Brønshøj osv.
Det kan sammenlignes med, at jeg tager navneforandring til Christian eller Frederik og herved bliver medlem af den kongelige familie.
FCK omklamring af vores hovedstads navn, er blot et led i klubbens forretningsmæssige smarte strategi med hensyn til image og markedsføring (jeg tager bestemt hatten af for Østergaard og forgængere, de har bestemt produceret en fornufttig FORRETNING).
At FCK er det eneste hold, der spiller i parken gør dem bestemt heller ikke til en københavner klub. Historien bag denne udvikling er følgende:
I den gamle idrætspark kunne alle de rigtige københavnerklubber spille, og det gjorde de.
Indtil 70'erne havde 6 klubber hjemmebane i den gamle Idrætspark. Dette betød at der var 3 kampe pr. week-end dvs, en kamp om lørdagen og to søndagen.
Dette kunne lade sig gøre, da man den gang spillede langt færre kampe i sæsonen og man samtidig ikke stillede store krav til kvaliteten af banen.
Herefter blev de fleste af klubberne (undtagen B93 og KB) henvist til at spille deres almindelige kampe på deres nyanlagte stadions, (man byggede mange stadions i 60-70'erne) . KB fik lov til at blive i Københavns Idrætspark af ren og skær medlidenhed, da man ikke havde noget rigtig stadion på Fredriksberg.
I slutningen af 80'erne forlanger FIFA at der kun må være siddepladser på stadions til internationale kampe. Dvs. man var tvunget til at bygge det gamle stemningsfyldte men utidssvarende idrætspark om til et stadion udelukkende bestående af siddepladser (desværre).
Der blev udarbejdet et byggeprojekt af idrætsparkens daværende ejere Københavns Idrætspark. Da Københavns Idrætspark er et semikommunalt foretagende, skulle pengene til det nye stadion hentes i Københavnernes lommer (et beløb på 650 mil.). Dette kunne ikke acceteres af byens ledelse dvs. borgermesteren og borgerrep.
Hvorefter Baltica kom på "banen". De tilbød at bygge et stadion som ville opfylde FIFA's krav hvis Baltica fik det fulde ejerforhold. Dette blev løsningen.
Herefter blev alle klubberne helt smidt ud af parken. Men da man havde behov for kapital til at dække udgifterne til byggeriet blev klubberne samtidig tilbudt lejekontraker. Dvs. enhver klub med pengepungen i orden kunne spille deres kampe i Parken uanset, hvor i landet de så kom fra.
I denne periode blev ideerne til FCK født. Man havde:
1. pengemænde
2. spillerne (Gentofteklubben havde stor succes i Europa)
3. nyt stadion som kunne blive rammen for klubbens fremtidige bedrifter i de europæiske turneringer (eksempelvis: KRALOW).
4. et stort klubnavn, der skulle gøre klubben til noget.

Herved var tegningen klar:
1. FCK lavede en kontrakt med Baltica, der udelukkede at andre rigtige københavnerklubber vil kunne spille deres kampe der.
2. Man sammenlægger to omegnsklubber og kalder det "byens hold"
Jeg er hermed af den menning at den hårde satsning med profileringen med FCK: byens hold - virker latterlig på fleste, der har bare en lillebitte smule kendskab til Københavns samt FCK's korte historie.

Jeg vil dog afslutningvis understrege at
1. Pengemændene har gjordt et flot stykke arbejde, dog vil jeg mene, at det er på en forholdsvis billig baggrund, da københavn i flere år savnede en topklub, i en tid hvor de rigtige københavner klubber var gået bag om dansen.
2. Klubbens navn burde nærmere være: "Sammenslutning af omegns klubber KBB1903", dette vil dog sandsynligvis medføre nogle kvaler for en lille syngende gruppe tilskuere på Parkens C-tribune
God Weekend
Morten


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.