Lidt af hvert (11/12/97)
Hej Nipsere!
Kan I huske en af de spillere som Retardo (Richard Møller Nielsen) misrøgtede, grundet sin manglende spilforståelse....Retardos altså!!! Navnet er Jakob Friis-Hansen, der pga. skader frister en kummerlig tilværelse i Hamburg SV. Hans seneste optræden på landsholdet var som styrmand bag Marc Rieper, og så vidt jeg erindrer med pæn succes....eller tager jeg fejl. Jo jeg kan godt huske hans yderst tamme indsats på Cypern 29. marts 1995 - og det selvom jeg kun så 1. halvleg, min kone besluttede sig for at føde..... En enkelt kamp bør ikke ligge en rutineret rotte til last, jeg er een af de få, som eks. vis kan huske Jesper Olsen for andet end kampen mod Spanien i 1986.
Hvad mener de højt ærede nipslæsere om Hr Friis-Hansen, jeg skønner, at han vil være i stand til at spille pladsen ved siden af Diego Tur, men samtidig være en stor støtte for Morten Falch i hans udvikling, som libero. Jakob må have oceaner af erfaring, som han gavmildt kan strø om sig, til de yngre forsvarsløver. Det eneste men...kan han komme tilbage på et fornuftigt niveau efter sin lange skadespause? Kan han passe ind i den bold sikre spillestil, som er FCKs varemærke? Er han for dyr for Hr. Østergaard?
Han er i alt fald ikke tilfreds med at spille 2-3. holds fodbold i HSV, og som Graversen spiller, er HSVs danskerkvote på 1. holdet sikkert opbrugt. Hvis han stadig har det i sig, så skulle der være gode chancer for at vælte ind på vores Superligamandskab.
Nu til noget helt andet - diskussionen o hvorvidt FCK er Københavnernes hold eller ej? Sikke dog nogle syge påstande Hr. Morten Hansen fremkommer med: Herefter blev de fleste af klubberne (undtagen B93 og KB) henvist til at spille deres almindelige kampe på deres nyanlagte stadions, (man byggede mange stadions i 60-70'erne) . KB fik lov til at blive i Københavns Idrætspark af ren og skær medlidenhed, da man ikke havde noget rigtig stadion på Fredriksberg..................B1903 havde altså også periodevis hjemmebane i Idrætsparken, og det er ganske vist. I mine lykkelige barneår fra 1973-1979 spillede jeg i B93 - uden succes, jeg var fast inventar på 4. holdets reservebænk .....
men vi havde gratis adgang til Idrætsparken og andre Stadions i KBH-området - noget der hed et stævnekort. Det var aldrig noget problem at komme ind til 03'ernes kampe - det skyldtes nok, at B93 og 03'erne tilsammen kun evnede at trække ca 1000 tilskuere under de der dukkede op til KBs kampe. Nå Morten Hansen, fusionsklub eller ej, så har KB og B1903 altid været betragtet som Københavnerhold, ligesom Brøndby IF i de seneste 15-20 år har været i hjertet hos Vestegnens indbyggere, og selv i København har BIF mange glødende supportere. Det kan jeg sagtens anerkende og respektere, for det at holde med et bestemt fodboldhold er jo en subjektiv sag, men dit usaglige postulat om, at FCK ikke er Københavnernes egen klub, lugter langt væk af de sædvanlige BIF dogmer. Helt ærligt, hvis du har så ondt i røven over FCK, hvorfor i alverden bruger du så tid på at surfe rundt på klubbens hjemmesider? Det ved jeg godt!!! Debatten på denne site er mere lødig end BIF Supports side - dermed ikke!
sagt, at BIF fans ikke kan debattere på et fornuftigt niveau- de mangler bare et sted på nettet at gøre det - nå men det er ikke Nipsernes problem. LAD mig slå eeen ting fast 7-8000 tilskuere i snit, tyder på en rimelig opbakning fra KBHs befolkning, og lur mig om ikke vi har 10.000 i løbet af 98/99 sæsonnen - i disse tal er FCK-BIF ikke medregnet, da de er i en klasse for sig selv!!!
Med fredelige adventshilsner
Peter B Jensen 


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.