Fanklubben til debat (11/6/97)
Som en noget sen opfølgning til Kaspers indlæg "mere åbenhed om fanklubben og alle fans i Parken" d. 22.4.97, vil jeg gerne spørge F.C.Københavns fans om han og jeg er de eneste der, uden at male fanden på vægen, til tider føler der er en noget forkert stemning under F.C.Københavns kampe? Og jeg vil også give Kasper ret i at fanklubben kan være et noget internt foretagende.
Som et eksempel på sidstnævnte kan vi tage generalforsamlingen 1996, hvor der skulle stemmes om placeringen af de stående tilskuere.
På intet tidspunkt var der, eller har der været, debat om hvor vi har lyst til at stå på stadion, og hvad der er bedst. Heller ikke blev der bare gjort opmærksom på, at på næste generalforsamling skal vi drøfte og stemme om det og det emne.
Da jeg ved at fanklubben(dvs. ledelsen af fanklubben) allerede for flere år siden gjorde opmærksom på deres holdning omkring placeringen af stående tilskuere, kan det udefra godt se ud som om at den manglende debat og oplysning ikke var helt tilfældig. Om det bare er en vovet påstand eller ej, så blev Karsten Aabrinks daværende forslag sendt til en nok så demokratisk afstemning til ingen verdens nytte.
Til afstemningen og mødet deltog under 100 mennesker. I øvrigt til ledelsens store beklagelse.
Endvidere må det fra fanklubbens synsvinkel ses som en noget stor omgang ris, at F.C.Kobenhavn efterhånden har Danmarks rekord i små uafhængige fangrupper.
Ved at skabe deres egen identitet får fangrupperne en langt størrer chance for at sige hvad de mener. En størrer følelse af at være en del af klubben, i modsætningen til dem der bare betaler 175 kr. om året, bliver nr 3192, og ellers aldrig får noget at skulle have sagt.
Stadig flere vil noget mere eller noget helt andet, og noget tyder på at fanklubben langt fra er optimal for mange mennesker.
Hvis fanklubben gad at starte debaterne, lytte til folk og gøre sig selv bedre, istedet for hele tiden at diktere folk i hvornår man skal synge det ene, hvornår man skal råbe det andet. Sende løbesedler ud om hvad man må og hvad man ikke må. Så kan det være at vi kan kan komme diverse utilfredsheder og "lortefanklub" råb til livs.
Ting der af god grunde kun kan komme til udtryk under netop kampene.
Det virker forkert at fanklubbens leddelse, mer eller mindre alene, skal bestemme for flere tusinder. Hvad vi mangler er ET sted at debattere. Med såvel hindanden som med F.C.Københavns ledelse. Det er ikke alle der har lige let adgang til internettet og klubbens tilhængere er ikke kun de 3100 der er medlem af fanklubben. Langt fra.
Christian


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.