Indlæg

Buler i Skærmen (7/11/97)
Buler i skærmen, ridser i lakken, jeg vil egentlig blot bidrage med nogle betragtninger om hvorfor det kan være at nipseren på syv år er blevet et brølende fodboldmonster med ridser i lakken, og samtidig gøre rede for et hobbyprojekt jeg arbejder med, nemlig fankultur i Danmark..
Lad mig iøvrigt i den sammenhæng sige at jeg er antropolog, og en del af projektet er at indsamle personlige beretninger fra jer andre om hvad fodbold betyder i hverdagen. Hvilke glæder og gnidninger det giver på hjemmefronten, på arbejdspladsen, på studiet. Dernæst hvad fodbold betyder for i livsforløbet og familie traditionerne osv.. Min far f.eks. var KB fan osv. - eller - jeg flyttede til byen og begyndte at læse sammen med en, men min far tog mig altid med ned og se Dølle-Fjelde spille mod Ringe... eller hvorfor lige fodbold og ikke lystfiskerklubben?... Endelig vil jeg selvfølgelig gerne have de almindelige oplysninger med alder, beskræftigelse etc. navne er fuldstændigt underordnede. For at forstå hvad jeg er ude efter, kan i her læse mine arbejdshypoteser, de antagelser jeg har om hvilke ting der har betydet at fankultur er blevet vigtig.
Lad os starte med undersøgelsen fra Ålborg der faktisk prøver at svare på samme spørgsmål, men fra en sociologisk synsvinkel, men den besvarer ikke det centrale spørgsmål den stiller, nemlig hvordan det kan være at fanadfærd/kultur/praksis har undergået så voldsomme mutationer siden starten af firserne. Det er jo det samme stpørgsmål som nipseren stiller i lederen, hvordan kan det være at jeg er sådan idag når jeg ville have forsvoret det for syv år siden...
Undersøgelsen fra Ålborg fremfører en række sociologiske modeller, hvis udgangspunkt er at vi OPLEVER en stigende individualisering, fragmentering etc. etc. af det sociale som et led i det modernes udvikling. Forklaring er jo ganske plausibel, hvis man tager udgangspunkt i de store strukturer og historien op igennem det 20. århundrede, men kommer frygteligt til kort når man tager udgangspunkt i den for at forklare den forandring der er sket i de sidste syv år med fankulturen i Danmark. for at begribe denne forklaring skal vi se en række andre steder hen, nemlig på ungdomskulturen i København og andre storbyer, og hvorledes den sætter rammerne for ungdomskultur også i mindre samfund og større provinsbyer.
For det første er der ingen tvivl om at de store kampe i parken i starten af firserne med landsholdet har haft en betydning for mange unge mænd i København dengang. Det var før DBU tæppebombede med landsholdsbilletter i Jylland og det var sjældendt man løb ind i en Jyde på Hockeybanen - tit var der ved at blive slagsmål (hvis der var nogen der troede vold på lægterne var nyt må de tro om igen). Dette var FORMATIVE oplevelser. Det var her vi som unge lærte at gå til fodbold på et rigtigt stadion med mange mennesker, en uvant fornemmelse i 70-erne, da mange af os voksede op.
Men dette skete i en tid, hvor de identitetsmarkører unge brugte i København var anderledes. Det var punk, mods, skins, Bzere, politiske aktive, DKU-ere, KU-ere, Next Stop, Anti-atom våben, børnemagt etc. etc, det var Schlüter periodens første år, og den københavnske ungdom var nok mere rettet ind efter det faktum end efter hvor KB lå placeret i 1. division. KU var en stor gruppe organiseret på højrefløjen og på den anden tribune sad alle vi andre. Selv havde jeg store problemer med at forklare min partiforening at det var udelukket at holde møder når der var vigtige landskampe...
Disse måder at skabe sig selv som anderledes er vel dem som nipseren kalder ridsen i lakken, den lille ting der gør mig andlerledes end de ti ved siden af mig i bussen. jeg går ind for oget fuldt og helt, jeg er skør, etc. etc. På den måde bliver fodbold brugt til individualisering, jeg skaber mig selv som et anderledes individ end alle de andre...
Bevægelserne ovenfor indfangede de unge som Next Stop på et tidspunkt (vist nok) døbte ‘igangsættere', dem der går forrest og trækker andre med. Trendsættere kan man også kalde dem, men det henviser mere til tøj. Igangsættere organiserer aktiviteter og bevægelse omkring sig .
Siden den gang har vi set et opbrud i alle disse ungdomsbevægelser. Den politiserede ungdomskultur er ikke længere hip... Jeg behøver ikke skrive en masse om murens fald, men halvfemsernes politik er langt svagere i sin forankring i ungdomsbevægelser end firsernes ditto. Men folk har vedvarende et behov for at markere sig selv, deres individualitet og dette sker igennem en fanpraksis, der på den ene side skaber en selv som en unik FC-fan, men også skaber en sammenhæng iblandt grupper. At fankultur handler om stammementalitet er forfladigende.
Men et andet element er nødvendigt for at forstå fanfænomenet, ihvert tilfælde på C tribunen. Halvfjerdserne og firserne var også kvindebevægelsens årtier, som en af mine væsentligt ældre venner sagde engang om en ‘mandegruppe' han gik i: "det hele handlede om at have dårlig samvittighed over at man havde en pik!".
Fodbold er et manderum, og kvinder har sådan set ikke meget at gøre der. At superligafodbold bliver et samlingspunkt er i vid udstrækning - tror jeg et spørgsmål om at mænd har et sted at være sammen uden kvinder. Også når man er sammen med kvinder kan man læne sig frem og sige: "under kampen igår (FC-Bætis) skulle vi have sat Martin Nielsen ind som sweeper og rykket falchen op på midten, og taget Store ud, hvorved vi ville have skabt et større pres på midtbanen og samtidig styrket offensiven."
De fatter ikke en klap! Fodbold kan derfor uden for banen bruges som en måde at markere køn på, ved at tale bold etablere vi et samtalerum, hvor kvinder ingen adgang har. I forhandlinger mellem mand og kvinde bruges det også. Eftersom fodbold er en emotionel aktivitet, må hun give mig plads til at se det - jeg må have min frihed, og den kan jeg bruge fodbold til at markere. Endelig kan jeg i samværet med mine drenge lave rigtige mænd, ved at tage dem med til fodbold.
At fankulturen opstår nu og ikke for syv år siden er således et sammensat fænomen, i det ovenfor har jeg kun anslået nogle temaer, andre kunne have betydning. Send din e-mail med din historie. Jo længere jo bedre...
Henrik "oscarito" Rønsbo