Ref: Overfaldet på Hovedbanegården (2/10/97)
Hej Fusnipsere! Er jeg helt forkert på den eller hvad? Er det man gør ved at bede BIF om en officiel undskyldning ikke det samme, som at kæde glatnakkerne fra Hovedbanegården sammen med BIF? Helt ærligt!!!
Uanset hvad man ellers mener om BIF, så er det ikke retfærdigt, at skyde på klubben som indirekte medansvarlige, og det på trods af at Emil Bakkendorph kommer med den ene tåbelige udtalelse, om FCK's tilhængere, efter den anden i formiddagssmudspressen.
Hele denne absurde affære er og bliver en politisag, en kriminel handling af en primitiv og bizzare karakter. Første gang jeg læste derom, troede jeg simpelthen, at det var en vildt overdreven avisand - desværre ikke.
Lad dette være en lærestreg for de mere ekstreme fangrupper indenfor FCK, og alle de øvrige klubber: DETTE ER IKKE EN FARBAR VEJ!!!!!!!!!
Hvis gorilla-manererne kun gik ud over Southside, Ultras og andre fortalere for vold på tribunerne, ville mange sikkert mene, at det var til at leve med - NEJ NEJ og ATTER NEJ!!
Se det i perspektivet af de slagsmål, som tossehovedede fangrupper i AJAX og Feyenord har afholdt med dødelig udgang; hvem tør sende sine børn eller unge mennesker til fodboldkamp, hvis den slags rockerlignende tilstande skal herske blandt minorieterne på tribunerne?
Jeg vil opfordre til STASI-metoder - altså rent angiveri, uanset om det er venner eller familie, der ikke forstår at udvise passende opførsel ved en fodboldkamp.

Med venlig hilsen
Peter B Jensen

P.S. Som fast læser af disse web-sider, vil jeg gerne rose folkene bag dem, for en god og sober debat. Lad det samtidig være et skoleeksempel i fornuftige holdninger, for fans, der stadig har en "bokseklub" i tankerne.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.