Indlæg

Kommentar i anledning af spørgeskemaundersøgelsen om tilskueruroligheder II (1/9/97)
Som en optakt (eller et vedhæng) til vores store undersøgelse om tilskueruroligheder, trykker vi her to kommentarer, som har indlægsformat, såvel volumenmæssigt som i interesse. Nogle af disse betragtninger vil følge resultatet, som bringes tirsdag d. 2.9.97, men vi har vurderet, at helheden bedst træder frem på denne måde. Både Benjamins og Henriks indlæg er modtaget d. 18. august.

Jeg mener, at man fra fanklubbernes side burde tage nogle initiativer overfor uromagere, der kunne minde om dem, der findes for dopingdømte i atletik og boksning. Påtaler hjælper ikke på langt sigt. Derimod vil en karantæne af kortere eller længere varighed (afhængig af forseelsen) have større effekt. Selvom det ikke altid virker sådan, så har uromagerne vel en interesse i fodbold. Hvis man fjerner muligheden for, at de kan dyrke denne interesse, så er det den bedste måde at ramme dem på, tror jeg.
Med hensyn til politihundene så mener jeg, at de burde forbydes i forbindelse med opbrydning af menneskemængder uanset om det har med fodbold at gøre eller ej. I de situationer, der opstår kan hundene ikke undgå at blive ophidsede og så kan førerne ikke kontrollere dem. Gummibrænderne i Spjald og "vores egne" på Bundby stadion er lysene eksempler på dette. Politihunde kan bruges til eftersøgninger og lignende, men ikke som et våben. Jeg er sikker på at de fleste fodboldtilhængere vil flytte sig, hvis en politimand med hævet knippel kommer for tæt på. Han behøver ikke at have et frådende monster (læs: hund) hængende vandret i luften foran ham for at beskytte sig selv.
Benjamin