30. September (B1903) KBUs pokalfinale 1997 bliver et "internt" opgør mellem B1903 og KB. Kampen spilles onsdag d. 1. oktober klokken 19.00 på Valby Stadion.

30. September (B1903) B1903s førstehold er med til at kæmpe om oprykning her tre spillerunder før afslutningen af turneringen. Næste hjemmekamp spilles på anlægget på Lyngbyvej lørdag d. 11. oktober klokken 14.00. Modstanderen er FB, som pt ligger på femtepladsen

28. September (EB) Brøndby's bestyrelse og fanklub tager skarp afstand fra det overfald på den københavnske spillertrup, som fandt sted fredag aften. "Det er simpelthen rendyrket idioti. Vi kan ikke tage nok afstand fra sådan noget.", siger Brøndby's bestyrelsesformand, Ole Borch, til Ekstra Bladet. Nogen egentlig løsning kommer han dog ikke med, ligesom han heller ikke mener, at FCK's bestyrelse skal blandes ind i sagen. Eftersom hele affæren foregik på Hovedbanegården, og som sådan ikke i forbindelse med en fodboldkamp, mener han at det foreløbig er en politisag. "Det er nogle ydre grænser for, hvor langt vi kan nå dem, og i dette tilfælde har det intet med klubben at gøre.", fortsætter Ole Borch, men understreger dog. "Der er ingen sympati fra vores side over for brutal, rå og afstumpet vold. De går jo rundt i vores tøj og nasser på vores goodwill, så vi er mere end forargede."

27. September (EB) FC Københavns spillertrup blev fredag aften ved hjemkomsten fra OB-kampen overfaldet en flok sindsforstyrrede Brøndby-supportere på Hovedbanegården. Bøllerne, som bliver anslået til at være 10-15 stykker, angreb de københavnske spillere med spytklatter, spark, slag og alsken af de mest fladpandede og rascistiske skældsord. Heldigvis kom ingen af spillerne dog nævneværdigt til skade.

25. September (EB) FC København holder generalforsamling på tirsdag. Her vil regnskabet fra 1. juli 1996 til 30. juni 1997 vise et overskud på en million kroner, mener Ekstra Bladet. Det er med andre ord en sund klub, der til november går på børsen. Her regner man med, at den ny kapitaltilførsel (ca. 80 millioner) skal bruges til spillerudvikling og indkøb af evt. indkøb af internationale forstærkninger. Det er ledelsens mål at FC København nu bliver en storklub i skandinavisk skala - en målsætning som også har været Brøndby's de sidste par år.

25. September (EB) Christian Lønstrup har indtil videre valgt at fortsætte karrieren i Cagliari. Træneren dernede har lovet ham mere spilletid, og oveni en plads i startopstillingen, efter at have set Lønstrup på banen i samfulde 90 minutter i en pokalkamp. "Hvis det er tilfældet vil jeg helst blive i Italien, for jeg holder meget af landet og er faldet utrolig godt til.", udtaler Lønstrup til Ekstra Bladet. Og tænker nok især på vinen, maden og de mange smukke kvinder dernede (Ups. Det stod der vist ikke, red!).

24. September (TTV) Glostrup IF 32 - FC København 2-4 efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence. Den ordinære kamp endte 0-0.

24. September (FCK) FC København bliver børsnoteret. Samtidig udvides aktiekapitalen med 500.000 stk, hvilket forventes at indbringe 60 mio. kr. De nye aktier udbydes fra november i fri tegning til markedskurs, hvorefter selskabets aktier bliver noteret.

22. September (FCK) FC København har forlænget kontarkten med Carsten Hemmingsen, så den nu løber frem til den 30.juni 2001.

21. September (Berl. Tid.) Flemming Østergaard udtaler: "Vi har i øjeblikket planer om en fodboldskole i stil med den, de har i PSV Eindhoven, og det er meningen, at Kim Brink skal være leder af den, hvis han vil."

21. September (BT) Diego Tur har en klausul i kontrakten, som for et bud på godt en million kr. giver ham ret til at rejse udenlands. "I øjeblikket forhandler vi om en ny kontrakt, det er tænkeligt, at jeg mod en rimelig månedlig lønforhøjelse underskriver en ny kontrakt med FCK. Ledelsen har store planer, og er i gang med at binde spillerne til lange kontrakter". Blandt disse er Carsten Hemmingsen og Bjarne Goldbæk.

20. September (BT) Christian Lønstrup er muligvis på vej hjem til FC København. Ihvert fald har klubben haft følere ude hos Cagliari. Men også Lyngby FC og Brøndby meldes interesseret. Mest seriøst nok Lyngby, der skulle være klar med en lejeaftale. Hos FC København er man - ifølge sportsdirektør Poul-Erik Pedersen - til gengæld ikke interesseret i at leje Lønstrup. Man vil have ham på kontrakt med hud og hår, så at sige. Så nu hænger det på Cagliari's pris og selvfølgelig Lønstrups egne ambitioner.

19. September (FCK) Til pokalkampen på Glostrup Stadion kan der købes billetter i FC Københavns souvenirbod. Der er 4.100 pladser.

19. September (TTV) Torsdag aftens EC-kamp mellem FCK og Ararat Jerevan i Parken får et efterspil hos det europæiske fodboldforbund UEFA. Armenernes har ikke ligefrem imponeret med deres opførsel under korte den korte Københavner- visit. Ledelsen i FC København vil således indberette dem. Ikke bare fordi de ankom alt for sent, men de har også efterladt en serie ubetalte regninger i deres kølvand. Fx indtog de et solidt måltid på restaurant Rio Bravo, men udslog sig den efterfølgende betaling med et lidet elegant "No Money!". Formentlig slap de også udenom opvasken! Hotelopholdet er heller ikke betalt. Så alle med armenske tilgodehavender er blevet bedt om at sende regningerne til UEFA.

18. September (Rad) Henrik Larsen advarer mod at undervurdere Ararat Jerevan. "Hvis vi kommer bag ud med 1-0 og 2-0, så kan det godt komme til at se sort ud", men han mener dog ikke, der bliver nogle problemer, hvis FC København kan få gang i det spil, de har spillet hidtil. Og så landede Ararat Jerevan i går aftes, og kampen spilles!

17. September (DR) Morten Falch er ude med en knæskade til EC-kampen mod Ararat Jerevan. Sandsynligvis venter der ham et par ugers pause, før han atter kan melde sig klar. Desuden er David Nielsen tvivlsom. Han har døjet med rygproblemer. Hans skæbne afgøres torsdag formiddag. Hvis han ikke spiller, står Stefan K. Hansen selvfølgelig klar i kulissen. Hvilket ingen vel kan begræde efter Lyngby-kampen. Men det store spørgsmål er stadig, om der overhovedet bliver nogen kamp. Det armenske hold var endnu ikke kommet til København onsdag aften. Så med mindre armenerne påtænker, at springe direkte fra Aeroflotten til Parken, så kan det hele ende med en walk-over. I ordets bogstaveligste betydning. Åh, lad dem nu komme. VI VIL TIL BOLD I PARKEN.

15. September (DR) Kim Brink har været på spiontogt for at overvære Ararat Jerevans seneste ligakamp. Ararat Jerevan stillede op uden sine landsholdsspillere, og da de førte 2-0 ved pausen, blev de 3 bedste spillere skiftet ud, og kampen endte 2-2. Samtidig appellerede Kim Brink tilskuerne i Parken til at bidrage med at sætte Jerevan under pres.

15. September (Berl.Tid) Bent Christensen anlægger nu de forsonende miner i forholdet til FC København: "Jeg hilste pænt på Flemming Østergaard i dag. Det er et overstået kapitel, og man må bare acceptere, at sådan er spillets regler". Og så har samme avis fundet frem til, hvad Stefans K står for - Kasse!

11. September (FCK) Morten Falch har været til en kikkert-undersøgelse og bliver ikke klar til kampen mod Lyngby på Søndag. Det vides endnu ikke om han bliver klar til Europa Cup kampen mod Ararat Jerevan på torsdag.

8. September (TTV) Lyngbys Bent Christensen bliver næppe klar til opgøret mod FC København på søndag, da Bent Christensen pådrog sig en skade i Superligakampen mod Herfølge.

8. September (FCK) Billetter til salg til F.C.København - Ararat Jerevan 18. sept kl.19.00 fra F.C. Shoppen (fra mandag 8.sept. kl.13.00) Pris for voksne: 100 kr. og for børn: 50 kr. F.C.K. Fan Club medlemmer får 10% rabat.

7. September (Rad) Peter Nielsen erstatter Brøndbys Ole Bjur i landsholdstruppen til Kroatien-kampen. Bjur, der fik en knæskade i fredagens kamp mod AaB, måtte her til formiddag melde definitivt afbud. Peter Nielsen får nu muligheden for at iklæde sig den rød-hvide dragt igen, efter næsten et års fravær. Hans sidste optræden på landsholdet var hjemmekampen mod Grækenland sidste efterår.

6. September (TTV) Morten Falch står til en pause på 8-10 dage efter, at han måtte udgå i kampen mod Ikast med en knæskade. Ifølge Morten Falch gik lægeundersøgelsen bedre end frygtet. Korsbåndet er besskadiget og røntgenbilleder vil i løbet af et par dage afgøre, om menisken har taget skade.

4. September (TTV) FC København skal møde Glostrup IF 32 i fjerde runde af DBUs landspokalturneringen. Kampen afvikles onsdag 24. september i Glostrup.

4. September (TTV) Den tidligere AaB-fodboldspiller Calle Facius er klar til at tørne ud for Superliga-konkurrenten Ikast med øjeblikkelig virkning. Den lille midtbaneslider skulle ellers først have tiltrådt i Ikast ved årsskiftet, men de to klubber er nu blevet enige om en øjeblikkelig overgang. Derfor har Ikast-træner Poul Hansen da også straks indlemmet Calle Facius i truppen, der fredag møder FC København i Parken.
Hos FC København har man også haft travlt, idet klubben netop har forlænget aftalen med Karim Zaza. Zaza bliver nu i klubben frem til den 30. november 2000.

3. September (TTV) I pausen mellem FC København - Ikast bliver "Årets fodboldspiller 1997" kåret af Aktuelt.


Berl. Tid. - Berlingske Tidende
BT
AKT - Aktuelt
DR
- Danmarks Radio TV-sport
EB - Ekstra Bladet
FCK - FC København
JP - JyllandsPosten
Pol. - Politiken
Rad - Radiosporten
TB - Tipsbladet
TTV
- Danmarks Radios Tekst TV
TV2
TV3


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.