28. November (TTV) FCK-aktierne har fået en sløv start på fondsbørsen. I de knap 14 dage som aktierne har været i udbud, er kursen faldet fra 150,- til 146,-. "En kurs under udbudskursen så hurtigt er ikke et sundt tegn. En udbudskurs i intervallet 105-130 havde været mere passende.", siger en anonym analytiker. (Endnu een! Hvorfor er de så bange for at stå frem derinde, red!). Flemming Østergaard tager dog sagen med et skuldertræk og mener, at aktien nok skal finde sit naturlige leje.

26. November (JP) I følge Jyllands-Posten var Flemming Østergaard tirsdag i Glasgow bl.a for at undersøge mulighederne for at erhverve Morten Wieghorst fra Celtic.
>>Jeg skal have et enkelt møde herovre, og det er rigtigt, at det ikke er for at sælge en spiller. Skattesystemet i Danmark er sådan indrettet, at det er svært at holde på spillere. Men der er også regler, der sikrer, at spillere fra udlandet kan gå under en anden skatteordning, så de betaler mindre i skat. Men jeg kan ikke nævne navn på en klub eller en spiller<< sagde Flemming Østergaard fra Skotland.
Bjarne Goldbæk spiller i FC København på netop denne "udlænding" skatteordning, der indebære, at han kun kan være i Danmark i ialt 36 måneder, inden han igen skal til udlandet.

25. November (RB) FC København solgte tirsdag sin kroatiske angriber, Mate Sestan, til den spanske 2. divisionsklub Levante for knap 1. mio. kr.
Sestan kom til FCK i sommeren 1996, og i 35 kampe for den københavnske klub er det blevet til syv mål - heraf to i søndagens sidste Superligakmap i år mod Ikast. I Levante får den 26-årige kroat god brug for målinstinktet. Den spanske klub ligger tredjesidst i 2. division og har kun scoret 12 mål i 15 kampe. FC København har i øvrigt forlænget kontrakten med Diego Tur frem til den 30. juni 1999, Clement Clifford til 30. juni 2001, og endelig har københavnerne skrevet kontrakt med de kommende ynglingespillere Mikkel Hansen Blavnsfeldt, Thomas Myssing Pedersen og Hjalte Bo Nørregård.

24. November (TTV) Den nyudtagne 18-mandstrup til ligalandsholdets forestående rejse er udtaget. Blandt spillerne fandt man 5 (f-e-m) spillere fra FC København, hvilket må være ny rekord for klubben. Der blev plads til to forsvarere, Diego Tur og Morten Falch, samt tre mand fra den stærke FCK-midtbane. Ikke overraskende blev det Bjarne Goldbæk, der fik følgeskab af Peter Nielsen og Carsten Hemmingsen. Landstræneren nævnte endnu en gruppe spillere, der havde været i nærheden af udtagelse, og heriblandt fandt man ingen FC Københavnere. Således har de sidste to mand fra midtbanen, Lars Højer Nielsen og Henrik Larsen, der også begge har gjort det godt i efteråret, endnu et stykke vej til truppen.

22. November (EB) Sheffield Wednesday er "brændt" varm på Goldbæk. Holdet, der for øjebliket frister en bundtilværelse i Premier League, vil imorgen syne ham igen mod Ikast. Man havde i pokalkampen onsdag aften sin talentchef på tribunen. Hans umiddelbare tilbagemelding var "tilfredsstillende". Wednesday har for nyligt fået den tidligere Aston Villa-manager, Ron Atkinson, som førstemand på bænken. Atkinson, som Henrik Larsen også kender fra sin tid hos Villa. Ifølge Ekstra Bladet har Goldbæk en maximumklausul i sin kontrakt, der siger at FC København højest kan forlange 7 millioner for ham ved salg til en udenlandsk klub. Hvis det er sandt, så er det desværre rene peanuts for enhver engelsk premier league-klub. Ikke så mærkeligt at også Leeds har meldt sig blandt interesserede købere.

20. November (FCK) Dette er måske ikke så meget en nyhed, men alligevel synes vi at Flemming Østergaard's ord fra gårsdagens kampprogram, fortjener at blive bragt videre.
"Vi har haft en mere end succesfuld børsintroduktion - lad mig slå det fast en gang for alle. På trods af at mange i Jantelovens land har ønsket at kaste grus i maskinen, kan ingen benægte, at introduktionen er blevet en succes. Jeg har tidligere appelleret til, at udenforstående ikke blander sig i FC København, og det er stadig min målsætning, at vi må få ro og bevise, at FC København vil blive en spillemæssig og økonomisk succes. Jeg vil ihvert fald gøre mit til, at dette lykkes, og jeg beder jer notere, at MINE AKTIER IKKE ER TIL SALG. Så kan folk skrive, hvad fanden de vil. Lad os stå sammen og lad os ikke påvirke af personer, som ikke ønsker, at det skal gå os godt."

15. November (BT) FCK jagter Thorninger og Lønstrup. F. C. København har med børsmillionerne i ryggen indled jagten på forstærkninger til spillertruppen. Ganske opsigtsvækkende satser FCK nu på at hente den tidligere AGF-topscorere Thomas Thorninger, der på blot fjerde måned spiller i serie B-klubben Perugia i Italien. Men ikke nok med det. Også FCKs tidligere stjernespiller Christian Lønstrup står højt på ønskelisten i løveklubben.
Flemming Østergaard sad ifølge BTs kilder i hemmeligt møde med FIFA agenten Vincenzo Morabito. Emner på dagsordenen: Thorninger og Lønstrup,
Flemming Østergaard vil ikke kommentere sagen, men røber gerne at man senest 1. februar har købt to stærke spillere.
Et eventuelt køb kan medføre at Bjarne Goldbæk sælges og bl.a. Leeds og Bolton har vist interesse.

13. Novembar (TTV) AGF bliver FC Københavns modstander i pokalturneringens kvartfinale. Efter 1-0 sejren over OB er AGFs skadesproblemer dog forværret. Tre spillere blev således skadet under ottendedelsfinalen, så man nu er oppe på 16 skadede kontraktspillere. Det er selv i sammenligning med FC Københavns trup mange.

11. November (TTV) Superligaklubben FC København har efter mandagens aktiesalg fået 6500 nye ejere - men havde kunnet få endnu flere. Det udbudte beløb blev overtegnet 3 gange. Den samlede tegning er 580.000 aktier a 20 kroner - til kurs 150.
FCK-dir. Flemming Østergaard oplyser, at ordrer mindre end 10 stk. er afvist. Ordrer på 10 stk. eller flere får fuld dækning op til 25 og 10 pct. af resten. Fanklub-medlemmerne får fuld tildeling. For ordrer på mere end 1 mio. kr. har FCK foretaget en individuel tildeling. Største aktionær ejer nu 10 pct af FCK. Det er Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som med 10 pct. af aktierne nu er den største aktionær i FC København. Lønmodtagernes Dyrtidsfond købte mandag 120.000 aktier og betalte 18 mio. kr. Ingen af de øvrige nye 6500 aktionærer ejer over 5 pct.

10. November (TTV) FC Københavns indtog på Børsen er blevet en kæmpesucces. Dette kan konstateres allerede på denne første dag af udbudsperioden af aktierne. Faktisk er succes'en blevet så stor, at man allerede her til aften, mandag kl. 18, kunne melde alt udsolgt. 500.000 aktier plus ekstra 80.000 er i bogstaveligste forstand blevet revet væk af en ligelig blanding af private og institutionelle investorer. Faktisk har efterspørgslen været på det tredobbelte af udbuddet. Imorgen vil man offentliggøre udbudskursen, forventet beløb er 150 kroner pr. aktie.

9. November (Pol) Fordelingen til forårets ungdomsrækker er nu foretaget. Begge vore ynglingehold spiller i den bedste række - 1. Division. KB i kreds 1 med følgende 5 modstandere: B 93, Brøndby, AB, Frem og Roskilde. Mens 03'erne er i kreds 2 med modstanderne: B 1913, Horsens, Nykøbing F, OB og Vejle. Hos juniorerne er KB i 1. Divisions kreds 1 mod modstanderne: B 93, Brøndby, Farum, Hvidovre og Køge. Mens B 1903 må spille i rækken lavere. 2. Divisions kreds 5 mod Fredericia, Holbæk, Næstved, Svendborg og Tved. Turneringsstarten kan dateres til engang i april 1998.

8. November (TV2) Der er fra flere sider sået tvivl om det børsprospekt, som FCK-ledelsen har udsendt. Flere af de såkaldte kendere af markedet har anbefalet, at man ikke investerer i aktien. Da den er vurderet for højt. Bl. a. fremhæves at FC Københavns tilskuertal og merchandise-salg er for lavt til at udgøre troværdige indtægter. Men i børsprospektet fremgår det tydeligt, at det netop er to af de områder, som man fra klubbens side vil satse meget hårdt på at forbedre. Derfor stiller Flemming Østergaard sig også noget undrende overfor den kritik som har været. Til TV2-sporten sagde han, at det virkede som nogle mere vurderede fortiden end så de muligheder, der ligger i FC København. Endvidere er ledelsen blevet beskyldt for at være dårligt forberedte til et investormøde forleden på fondsbørsen. Denne historie blev viderebragt af flere aviser fredag morgen, bygget på et Ritzau-telegram. Ifølge TV2-sporten var dette billede dog for unuanceret. Man havde talt med flere børsmæglere, som gav en anden vurdering af mødet.

8. November (Jose Salas) Betis' spillere var glade for resultatet omend Jarni og Finidi havde problemer og måtte udgå. De vil ikke være klar til næste ligakamp.
Træneren understregede, at det var vigtigt hele tiden at aflevere. Det mente han ikke, de havde haft problemer med, selvom perioden lige efter målet krævede hård kamp. Generelt set var Betislejren således glad, selvom man måtte kommentere de videokassetter, som Sevilla FC sendte FC København før Betis-kampen. Dette vil Betis aldrig glemme, selvom Sevilla FC hævder, det var et bånd af Molnar og Rytter.

7. November (Søren Elbech) Egentlig ikke en nyhed, men alligevel: Vi modtog for noget tid siden et brev om vores ordbog, hvor der blev spurgt, hvorfor "Gudeholdet" ikke er med. Derfor skrev vi til Søren Elbech, der er med til at lave Brøndby Supports (BS) medlemsblad. Hanskriver: "Hvornår udtrykket første gang er anvendt, vides ikke, men personen, som gik rundt og kaldte spillerne for Guder var en Poul Røste Hansen. BS fandt, at det egentlig var en skæg betegnelse, hvorfor holdet herefter blev omtalt som Gudeholdet. Efter FCKs pokalsejr over AB var et billede i et blad, hvor holdet var afbilledet og oven over stod "Gudeholdet". BS skyndte sig herefter af skrive det lille c inde i en cirkel efter udtrykket! Første gang, der blev påhæftet et *copyright*, var i Mighty Colors nr. 4, august 1995 (3. årgang). I samme blad, hvor forsiden i øvrigt prydes af en *kinnarps* reklame :-o var i øvrigt også en slags Skabelsesberetning ... Jeg kan fortælle, at eet medlem har offentliggjort, at han har meldt sig ud af BS i protest mod netop brugen af betegnelsen Gudeholdet, idet han finder den blasfemisk. Det tidligere medlem er bosat i Vestjylland og er tilsyneladende stærkt religiøs. Vi respekterer naturligvis dette, men har henvist til, at der ikke skal lægges meget andet end *skæg og ballade* i udtrykket. Vi dyrker ikke afguder! ;-)
Med hensyn til verserende rygter om BS' ansøgning om patent eller registrering af navnet: Den holder ikke!

7. November (Pol) FCK-ledelsen viste sig som usandsynligt dårlige sælgere af det nye børsprospekt på et investormøde torsdag. Man virkede uforberedte og kendte knapt selv til detaljer i prospektet. På et tidspunkt måtte man have hjælp udefra, da en unavngiven person udenfor panelet stillede sig op og støttede ledelsen. En analytiker fra et af Københavns største børsmæglerfirmaer ville ikke anbefale sine professionelle kunder at investere i FCK-aktier. "En ledelse, der ikke engang kender sit eget børsprospekt. Hvordan kan man have tillid til dem?", udtalte han efter mødet. (Tjah... man kunne måske prøve at tænke lidt med hjertet!, red.)

6. November (FCK) Vi har set FC Københavns Børsprospekt igennem. Det er spændende læsning for såvel børsinteresserede som ikke-børsinteresserede FCK-fans. Vi har sakset nogle af de interessanteste passager.

6. Novembar (JP) Clement Clifford er blevet klar til aftens kamp i Europa Cuppen for pokalvindere mod Betis

5. November (TTV) Ifølge Bjarne Goldbæk har FC København 20 procents chance for at gå videre efter torsdagens Europa Cup-kamp mod Betis. Man ærgrer sig stadig over ikke at have udnyttet de chancer, som tilfaldt FCK. Flemming Østergaard fortæller til Radiosporten, at man vil fordele en halv million kroner i spillertruppen, såfremt det bliver til dansk deltagelse i tredje runde af Europa Cup.

5. November Betis rejste til København tirsdag, hvor de vil bo på Radisson Hotel. Finidi George og Jarni er tvivlsomme startere p.g.a. fysiske skavanker, omend de begge regner med at kunne spille.
Desuden har en del Betis-fans, som er rejsende med bus, måttet opgive deres færd mod nord p.g.a. den franske lastvognstrejke, som ikke tillader spanske busser at passere. Derfor vil de eneste Betisfans, der kommer til Parken, være rejst med fly.

3. November Betis tabte sin sidste kamp før returopgøret i Europa Cuppen for pokalvindere til Atletico Madrid hjemme med 2-3. Først bragte Jarni Betis på 1-0, Juninho udlignede, og Vieri og Lardin kunne sikre Atletico sejren. Finidi George sluttede målscoringen af til 2-3.
Kampen var velspillet på et fuldsat stadion, og Betis måtte endda klare sig med 10 spillere, da målmand Prats blev smidt ud for en - ifølge vores andalusiske kilde - ikke-eksisterende forseelse. Men selv med 10 spillere var Betis bedre end Atletico, og Betis' tilhængere klappede Sevilla-klubben af banen.


Fusionsnipserne.
Sidste rettelse: 10/2/98.