8. Del

Hvor ligger Hradec Králové? - efterår 1995

Man anede en vis skepsis overfor den nye træner, Michael Schäfer, blandt de trofaste fans på Nedre C-tribunen, da speakeren i Parken præsenterede ham i første hjemmekamp. Schäfer var ikke umiddelbart et navn, der påkaldte sig den store begejstring. I manges øjne fremstod han som en slags nødløsning, men fra klubbens side var dog ingen tvivl, selvom man erkendte at det var en lidt speciel situation:
"En slags prøvetid, hvor vi kan finde ud af, om vi passer til hinanden. Det tror jeg, vi gør, og senere på året er vi så klar til at lave en forlængelse med Michael Schäfer.", som bestyrelsesformand Harald Nielsen beskrev trænersituationen straks efter ansættelsen af Schäfer i slutningen af juni til Politiken.

Michael Schäfer var blevet løst fra sin kontrakt med Lyngby et halvt år før tiden, et halvt år før han skulle fra Lyngby til AB. Lyngby var ikke interesseret i at forlænge med en mand, som nærmest var blevet indbegrebet af en Lyngby-spiller (473 kampe som spiller var han noteret for), og havde i princippet allerede afløseren klar i juni måned. Svenskeren Benny Lennartsson. Således kunne den mystiske trænerkabale falde på plads til lettere overraskelse for mange.

I den københavnske spillertrup sporede man dog tilfredshed med valget.
"Jeg tror, at Michael Schäfer som menneske, mentalt og i trænerstil passer fint til jobbet i FCK. Han er en sympatisk fyr og går ind for den slags teknisk betonet fodbold, som vi praktiserer", sagde Lars Højer til Politiken og fortsatte:
"Selvfølgelig kunne det da have været en udfordring og udviklende for holdet, hvis vi fik en udenlandsk toptræner. Men det er vist godt, at vi får en mand, der på forhånd har et indgående kendskab til hver enkelt spiller. Schäfer starter ikke på bar bund. Han kender FCK og holdets stærke og svage sider og skal ikke først igennem en længere "prøveperiode"".

Den nye træners første opgave blev hjemmekampen mod Viborg og det var ikke bare indledningen på den nye sæson, det var også indledningen på en ny turneringsform. Den tidligere Superliga med to halvsæsoner, 10 hold med klart opdelt grundspil om efteråret og slutspil for de 8 bedste om foråret, var blevet udvidet til en liga med 12 hold, der mødtes 3 gange i en regulær turnering - efterår/forår. Denne ændring havde givet plads til fire oprykkere, heriblandt Viborg.

Efter 1. halvleg var stemningen ikke ligefrem opløftet i Parken. Viborg havde bragt sig foran på et straffespark, og det københavnske spil var langt fra imponerende. Men fra starten af 2. halvleg begyndte københavnernes spil at hænge sammen, en hurtig udligning af Michael Johansen skabte ro og nyoprykkerne fra Viborg tabte efterhånden gejsten. Den forventede premieresejr kom enkelt i hus, 4-1, og Schäfer kunne modtage sin behørige hyldest og accept fra de trofaste på Nedre C-tribunen. Stedet som allerede et halvår før var blevet placeringen  for de mest hårdkogte af de københavnske fans. Efterfølgende havde også tvillingerne, Martin og Michael, deres hilsen at placere til den nye træner. De startede begge på bænken, men stod for 3 af de 4 scoringer i sejren. To mål af Michael og et ved Martin. Yderligere nettede Lars Højer også en gang.

Uden at være direkte overbevisende fik FC København en god start på sæsonen, hvilket inkluderede en flot 4-1 sejr over Brøndby på udebane (Diego Turs langskudsmål huskes stadig fra den kamp), og hang på i toppen. Dette fik Harald Nielsen og den øvrige ledelse i klubben til at holde sit ord og tilbyde Michael Schäfer en 2-årig kontrakt oveni det halve, han allerede havde. Men det blev ingen helt billig affære for klubben. AB ønskede nemlig kompensation for den træner, som man troede man havde fra nytår. Hvor meget det kom til at koste at købe Schäfer fri, må forblive uskrevet. Helt billigt blev det dog næppe. Oveni havde AB så allerede i sommerpausen afgivet sin anfører fra forårets pokalfinale, forsvareren Thomas Schønnemann, til københavnerne og senere fulgte endnu en af deres talentfulde spillere fra foråret - dribleren Kenneth Perez. Midt i september kunne BT meddele, at han også havde skrevet kontrakt med FC København.

Knap to måneder efter superligapremieren stod Schäfer i en situation, hvor man forledes til at tro, at han bittert fortrød sit engagement i den københavnske løvehule. Stedet var det nordlige Tjekkiet, i den mellemstore provinsby Hradec Králové. Man havde netop tabt 0-5 til de lokale favoritter, et hold fra bunden af den bedste tjekkiske række, i første runde af pokalvindernes Europa Cup. Der var tale om en dundrende fiasko og for at drysse yderligere salt i såret var Ole Tobiasen blevet langtidsskadet efter brutal tackling.

På papiret havde der ellers været tale om en god lodtrækning, en overkommelig modstander. Men Schäfer måtte undskylde i TV, overfor sponsorer, overfor de medrejsende fans, overfor hele fodbold-Danmark. Klubbens hidtidige Europa Cup-annaler var ikke prangende, men dette resultat blev det hidtil ringeste i statistikken. Hvilket pressen heller ikke var heller sen til at understrege:
"FCK var totalt uden glød, gejst og gnist, og de virkede rådvilde, handlingslammede og modløse gennem samtlige 90 minutter. Muligvis havde københavnerne undervurderet Hradec Kralove, der ligger sidst i den tjekkiske 1. division og ikke har optrådt i Europa Cup-sammenhæng i de sidste 15 år. I hvert fald så det ud som om de såkaldte FCK-løver fra starten troede, at sagen kunne klares "med den ene hånd på ryggen". Men FCK'erne blev hurtigt klogere.", skrev Berlingske Tidende efter første kamp og konstaterede samtidig at naturligt nok at københavnerne var færdige i europæisk sammenhæng for denne gang.

Efter returkampen i København blev samme avis endnu mere skånselsløse. Resultatet 2-2 var ingen formildende omstændighed for journalisten Jan Løfberg, der den 29. september under overskriften "Sov sødt videre FC København" skrev:
"For dansk fodbolds anseelse må man ikke håbe, at det på ny ender med, at FCK indløser billet til det fine europæiske selskab. For dér hører de ikke hjemme."

En noget bombastisk erklæring i et kampreferat fra en landsdækkende morgenavis, selvom den almindelige selverkendelse efterfølgende - ikke mindst blandt spillerne - var at alle havde svigtet. Diego Tur sagde det allerede i et større interview i BT efter den første kamp.
"Fysikken fejler ikke noget. Men for mange "står af", hvis spillet ikke kører og de mærker, det begynder og gøre ondt. Klubbens linie er - og har altid været, at holdet skal forsøge at spille sig ud af problemerne. Det lader sig bare ikke altid gøre. Og så må man altså smøge ærmerne op og fighte sig ud af vanskelighederne. Jeg troede, at vi efterhånden havde havde lært lektien, men må i dag erkende, at det har vi ikke."

En af de myter som havde klæbet til holdet siden fødslen, var at der var for meget hovski-snovski og forkælede attituder over spillerne. Hvilket BT-journalisten Jørgen Pihl også bragte på banen i samme interview. Igen var Diego Turs udmelding meget ærlig.
"FCKs image i den henssende er i så fald skabt af ledelsen, som ved klubbens tilblivelse meldte ud med ambitioner og tanker så høje, at enkelte var ved at miste jordforbindelsen. Det image hænger fortsat ved FC København. Blot med den forskel, at det nu er spillerne - ikke ledelsen - der må betale prisen for de bristede drømme."

Hvad resultatet mod tjekkiske Hradec Králové i hvert fald understregede, var at holdet måske heller ikke i den hjemlige turnering var solidt nok til at hænge på toppen. Men man fik dog rejst sig relativt hurtigt efter fiaskoen og leverede momentvis flotte kampe. I 2-1 sejren hjemme i Parken over de forsvarende mestre fra AaB, Per Frandsen var dobbelt målscorer, fik man demonstreret noget af den fight, som Schäfer også gjorde til sin målsætning at få indarbejdet.

Men præstationerne vedblev at være for svingende. Fremfor alt havde man store problemer på målmandsposten, hvor Per Poulsen i sommeren sluttede sin karriere. Fra sæsonstarten fik den unge Karim Zaza chancen, men spørgsmålet var om Zaza ikke blev gjort en bjørnetjeneste ved at få så meget spilletid. Nogle kampe spillede han med så stor usikkerhed, at det direkte kostede points. Efterhånden begyndte fansene at vende sig mod ham. Der blev buh'et og han blev overdænget med hånlige tilråb, hvilket ikke ligefrem styrkede den unge målmands selvtillid.

Som reserve forsøgte man sig i en kort periode med den ældre litauiske lejesvend Algimantis Briaunis, men heller ikke han imponerede. Snarere efterlod han indtrykket af at være en billig hovsa-løsning. Især kommunikationen med forsvaret blev et stort problem. Briaunis talte kun litauisk og efter ganske få kampe, bl. a. den famøse i Hradec Králové, valgte Schäfer helt at se bort fra ham i startopstillingen, og han blev sendt tilbage til Litauen med blot to kampe i bagagen. Udover kampen i Tjekkiet, den efterfølgende mod AGF.

Først sidst på efteråret syntes man at finde løsningen på målmandsposten: Den unge, finske landsholdsmålmand Antti Niemi, der blev hentet i HJK Helsinki. I første omgang kom også han til klubben på en lejekontrakt for resten af efteråret, men hans evner berettigede snart til et egentligt engagement. Ledelsen tøvede dog med at tilbyde Niemi kontrakt, og det fik ham til at gå til de danske aviser og lufte sin utålmodighed. "Jeg har mange andre tilbud. Selvom jeg har det godt i FCK kan jeg ikke vente i evigheder på at få kontrakt." Det kom han heller ikke til. Straks efter faldt tingene på plads og han fik bragt ny kontinuitet på målmandsposten. En kontinuitet som faktisk havde manglet siden bruddet med Palle Petersen i sommeren 94.

Samtidig sloges man med det næsten traditionelle problem siden Michael Manniche stoppede, man manglede en effektiv angriber på toppen. Schäfer valgte at satse en del på den unge René Tengstedt, som var hentet til klubben fra Aalborg Chang to år før, og dengang udråbt til et af Danmarks største talenter. Men det blev ingen succes, hans skæbne i dette efterår blev tillige med den unge Kenny Thorup en slags pendant til Karim Zaza; det var meget svært at komme som ung spiller og få succes. Tengstedt scorede blot to gange i sine 14 kampe i efteråret, og blev det følgende forår sammen med Thorup lejet ud til Næstved.

Til gengæld bød efteråret også på en ny spiller med succes. Den tidligere AGF- og Ikast-spiller Jesper Sørensen skiftede til FCK som amatør, da han skulle læse ved Københavns Universitet. Hurtigt fik han så stor succes på førsteholdet, at han mod efterårets slutning kom på kontrakt.

Alt i alt sluttede københavnerne efteråret på en 5. plads i turneringen, hæderligt i betragtning af de skygger som kampene mod Hradec Králové havde kastet, men heller ikke meget mere. I pokalturneringen udeblev succesen også. Det københavnske forsøg på et titelforsvar fra sæsonen før blev stoppet sidst i oktober, da Superligaens tophold AGF vandt 2-0 i Parken.

I løbet af efteråret blev de økonomiske vanskeligheder, som havde præget klubben i foråret, igen meget synlige og alvorlige. Klubben bevægede sig på randen af konkurs, ekstra udgifterne til frikøbelse af Schäfer havde næppe gjort tingene bedre. Krisen ulmede på de indre linier og i begyndelsen af november fratrådte den administrerende direktør, Peter Berg, sin stilling på et tidspunkt hvor klubbens gæld - i BT - blev anslået til 2½ millioner kroner. Rygterne svirrede om et veritabelt overforbrug fra Berg i personligt regi og der var - trods almindelig lukkethed om situationen - tale om en regulær fyring af direktøren.

Kun en uge efter blev afløseren fundet. Karsten Aabrink. Bag sig havde han en karriere som direktør i Aabrink Rengøring A/S, hvor der var over 1.000 medarbejdere. Som 19-årig og udlært smed gik han ind i forældrenes rengøringsvirksomhed, mens han samtidig spillede ishockey på eliteplan. I partnerskab med faderen førte Karsten Aabrink selskabet til succes, og samtidig uddannede han sig som merkonom. I 1995 nåede omsætningen 125 mio. kr, og ISS opkøbte virksomheden med Karsten Aabrink som vicedirektør. Efter kort tid som vicedirektør stoppede Aabrink dog, da jobbet ikke indfriede hans forventninger. Herefter var vejen banet til jobbet som direktør i FC København. Den tredje på tre år i klubben.
"Min første opgave er at skabe ro i klubben. Dernæst skal forholdene til de to moderklubber, KB og B1903, forbedres. Og så skal jeg undersøge, hvordan vi behandler vores sponsorer", udtalte han i Ekstra Bladet straks ved sin tiltrædelse.

Hans første bedrift blev dog en økonomisk redningsplan. Klubben skulle have en pengemæssig indsprøjtning, Aabrink  indskød selv et beløb, og ejerforholdene blev grundlæggende ændret. Moderklubberne fik deres hidtige aktieandele på 50% hver reduceret til 15%, istedet trådte en række private investorer ind i klubben.

Med Aabrink på direktørpladsen fik klubben også en ny profil udadtil. Aabrink var en slagfærdig herre, der gerne optrådte i medierne. Han virkede som et frisk pust. Musikeren og journalisten Nikolaj Nørlund beskrev - i hans bidrag om FC København til bogen "På egen boldgade" (Lindhardt og Ringhof, 1997) -   Karsten Aabrink således:
"En anderledes folkelig type, der før hver hjemmekamp gik en rundtur på tribunerne og viste sit pomadehår frem. Et bestemt sted på ruten blev han hver gang mødt af råbene "mafioso, mafioso!", men de blev skudt ned med hans pegefinger-pistol og et smil."

Aabrinks facon gjorde ham hurtigt populær blandt mange tilhængere og det var ikke kun fordi han som den første i FCKs hidtidige ledelse valgte at prioritere kontakten med klubbens omgivelser højt. Hans økonomiske plan blev snart en ubetinget succes og sikrede klubben et langt stærkere fundament til fremtiden.

Stillingen ved vinterpausen d. 26/11-1995

NB! Tidlige snefald betød nogle aflysninger i programmet
i efterårets sidste runder. Derfor det ulige kampantal.

Idealopstilling efterår 1995

Karim Zaza/Antti Niemi
Ole Tobiassen/Michael Mio, Christian Lønstrup, Diego Tur
Morten Nielsen, Lars Højer, Michael Johansen, Jesper Sørensen, Iørn Uldbjerg
Per Frandsen, Martin Johansen/René Tengstedt

Træner: Michael Schäfer

FC Københavns målscorer for efteråret 1995

Alle resultater fra efterår 95

Fortsættes...

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-2000
Sidste rettelse: 21 februar 2000.