Nye spillere til FCK 2 (8/1/98)
Hej Lars
Jeg er generelt enig i dine betragtninger, men jeg vil gerne kommentere tre ting:
For det første er jeg uenig i dine betragtninger angående Mio. Vi kan godt bruge en mand til at skærpe kampen om markørpladserne, men Mio er stadig et fuldt ud brugbart alternativ, og så er han aldrig skadet. Man kan mene meget om Jónsson, Morten Nielsen og Svinggaard m. fl., men det hjælper ikke at have en masse teknikere, hvis de aldrig er til rådighed. For det andet mener jeg, Carsten V. stadig har en plads på FCKs hold, da han er en af de få, der kan lægge en god bold ind i hovedet på folkene i feltet.
For det tredje vil jeg stærkt overveje mit engagement i denne klub, hvis Stig Tøfting nogensinde blev ansat i klubben. Mage til usympatisk spiller skal man lede længe efter. Heldigvis kan han heller ikke sportsligt tilføre klubben noget, da vi har en velkvalificeret midtbane, og menneskeligt vil han sikkert have svært ved ikke at være den ukronede top af hierarkiet (er det mon derfor, han kun fungerer i AGF?). Niclas Jensen kunne jeg godt se en pointe i som FCK-spiller, men igen - hvem skal han slå af, for han vil næppe acceptere en reservetjans? Hvis Goldbæk bliver solgt (Gud forbyde det) kunne man rykke Larsen ind på midten, give Peter Nielsen færre defensive pligter og så give Niclas Jensen plads på venstrekanten.
Jokeren i disse diskussioner er klubbens nye indkøb på ungdomsfronten. Hvilke pladser spiller de? Måske er Martin Larsen venstre midt?
FCK-hilsen
Kaare Johnsen 


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.